ANDREAS HAUBJERG

Lavet I samarbejde med Mikkel Thuesen (tekst) og Laura Bisgaard Krogh (foto)

På en øde landevej et sted i Jylland står et murstenshus med ukendt adresse. Udefra ligner det et almindeligt parcelhus med indkørsel, stor have og potteplanter ved hoveddøren. Men her er også skjulte overvågningskameraer og tonede ruder ind til køkkenet.

Her bor en lille gruppe teenagpiger i det, som myndighederne kalder et ‘Safehouse’. Det er et særligt kvalificeret opholdssted, som er sikkerhedsgodkendt til at huse børn og unge med minoritetsbaggrund, der har akut brug for beskyttelse fra deres familie på grund af æresrelaterede konflikter.

Det er konflikter, som opstår inden for nære, familiære relationer og skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket. Ofte handler det om risiko for genopdragelsesrejse, udsigt til tvangsægteskab eller grov afstraffelse i form af indespærring i hjemmet og fysisk vold. I de mest ekstreme tilfælde er det fare for drab.

Formålet med et Safehouse er først og fremmest at sørge for de æresrelaterede pigers sikkerhed. Det indebære blandt andet hemmelig adresse, en evakureingsplan og mulighed for dæknavne, ligesom navnene i denne udstilling.

For den lille gruppe teenagepiger på den ukendte adresse handler opholdet også om, at lære at navigere mellem frygten og kærligheden til den familie, som har gjort dem ondt, men som de stadig elsker, samtidig med at de knytter venskaber og forsøger at skabe deres egen identitet. 

Fortsættelse følger...

Sofia, 12

Sofia på 12 år ligger på sit værelse. Hun har været på Safehouse Jylland i omkring halvandet år, og ankom med sin skoletaske som eneste bagage. Sofie er den yngste i huset, og de andre æresrelaterede piger ser hende som deres lillesøster.

Pædagogerne fortæller, at flere af pigerne kommer med angst, usikkerhed og ambivalente følelser over for deres familie, som har gjort dem ondt, men som de stadig elsker og savner.

For Sofia betyder det, at hun har traumer om natten. Det er også derfor, at hendes værelse ligger tættest på de voksnes vagtværelse, så de kan høre hende om natten.

Malak, 15

Malak på 15 år er opvokset i Syrien, men da krigen brød ud, sendte hendes mor Malak til Danmark. Hun har været på Safehouse i mere end to år. Siden hun kom til landet i 2015, har Rigspolitiet registreret 907 anmeldelser om æresrelaterede sager. Bag én af dem gemmer sig årsagen til, at Malak i dag befinder sig på et Safehouse, og at hendes far og onkel er idømt udvisning af landet.

Hun fortæller om kontrol af mobilen, indespærring på værelset og truslen om at blive klippet skaldet, fordi hun flirtede med en dreng fra klassen. Hun fortæller, at onklen er stor og slår hårdt, når han bliver vred.

Jamila, 14

Jamila er glad for at kunne tale med de andre piger om sin forhistorie. "Vi kommer alle sammen lidt fra den samme kultur og har de samme ting med hjemmefra. Så vi har noget til fælles", siger hun.

Formålet med et safehouse er todelt. Først og fremmest handler det om at sørge for pigernes sikkerhed. Det indebærer blandt andet hemmelig adresse, en evakueringsplan og mulighed for dæknavne. Men afskærmning og anonymitet står ikke alene.

Opholdet handler også om, at pigerne skal omgås andre unge som dem og finde deres egen identitet efter en opvækst under svære vilkår.

Ved siden af spejlet på Malaks værelse, har hun lavet tre kys på væggen med rød læbestift. Blandt makeuppen på hendes bord ligger hendes midlertidige opholdstilladelse, som udløber om et par måneder.

På opholdstilladelsen har hun tørklæde på. "Det var for min fars skyld", forklarer hun. På den nye opholdstilladelse, skal hun selv bestemme, hvordan billedet kommer til at se ud. "Jeg skal bare se godt ud", siger hun.

Malak er bange for, at opholdstilladelsen ikke bliver godkendt, og at myndighederne sender hende ud af Danmark med sin far. Den samme mand, de har fjernet hende fra.

Malak og Amira

Amira flytter fra Safehouse Jylland om 14 dage. Hun fortæller, at hun både glæder sig og er lidt bange for at skulle tage hul på et nyt kapitel. Hun føler sig klar til at flytte i egen lejlighed, men ved også, at hun vil komme til at savne sine "søstre". Efter fire år er huset blevet et hjem, som hun har svært at tage afsked med.

Safehouse Jylland er ét af i alt fem sikrede opholdssteder i Danmark, som myndighederne har godkendt til at huse børn og unge med minoritetsbaggrund, der har akut brug for beskyttelse på grund af æresrelaterede konflikter.

Jamila er glad for at kunne tale med de andre piger om sin forhistorie. "Vi kommer alle sammen lidt fra den samme kultur og har de samme ting med hjemmefra. Så vi har noget til fælles", siger hun.

Formålet med et safehouse er todelt. Først og fremmest handler det om at sørge for de æresrelaterede pigers sikkerhed. Det indebærer blandt andet hemmelig adresse, en evakueringsplan og mulighed for dæknavne. Men afskærmning og anonymitet står ikke alene. 

Opholdet handler også om, at pigerne skal omgås andre unge som dem og finde deres egen identitet efter en opvækst under svære vilkår.

Amira og Sofia på Amiras værelse. I hverdagene må pigerne ikke sove sammen, men i weekenden gælder andre regler, og de to piger har aftalt at holde "sleepover", hvor de skal se film, spise slik og sove sammen på Amiras værelse.

I virkeligheden er Amira ikke storesøster til Sofia, men det føler hun. "Jeg fik med det samme en omsorg for hende. En 10-årig pige burde bare ikke være sådan et sted", fortæller Amira, der selv har boet her under hemmelig adresse i næsten fire år, men nu snart skal videre i egen lejlighed.

Malak er ikke sur på sin kultur og religion, men på sin far og onkel, for "min mor er jo også muslim, og hun vil mig kun det bedste".

Men hun fortæller om tvivlen og tankerne om, at det hele måske var hendes egen skyld. At hun kunne have undgået alt, hvis bare hun havde gjort, som hun fik besked på og underlagt sig.

"Nogle gange når jeg ikke kan sove, kan jeg godt tænke, hvorfor er det sket for mig? Jeg var jo bare forelsket".